Dagbladet Information går over til cirkulær journalistisk

I disse tider er det vigtigt at tænke bæredygtighed ind i alt, hvad vi gør.

Det gælder både os selv, som enkelte personer, og virksomhederne. Og mediehusene er ingen undtagelse.

Mange af os snakker stort, men gør måske lidt mindre i praksis. Magasinet Kunstnerisk er da her – indrømmet! – ingen undtagelse. Vi har en bæredygtighedsplan og en ambitiøs klimaplan om at reducere vores miljøbelastning med 170% indenfor de næste 30 minutter. Men det skal jo heller ikke gå ud over de ristede pølser til vores årlige asbestafbrændingsfestival på Lynetteholmen. Så nej, vi er heller ikke perfekte.

Men nogen, der rent faktisk er gået planken ud og har “puttet deres mund hvor deres penge er”, som det hedder på nudansk, er Dagbladet Information.

De har netop annonceret (i en annonce i Politiken, af alle steder) at de går over til 100% cirkulær journalistik fra august 2023.

Begrebet er inspireret af konceptet om cirkulær økonomi, hvor man i stedet for at smide restprodukter og overskudsproduktion væk, finder en måde at bruge alt det, der er tilovers, til noget brugbart. Det er en zero waste-kultur, hvor vi ikke smider noget væk – vi finder noget andet at bruge det til og giver det et nyt liv. Det leder til bæredygtighed, og bæredygtighed leder til frelst klima. Og frelst klima leder til at folk roser dig for at være et godt menneske, og er dét ikke meningen med al galskaben?

I stedet for hele tiden at indhente viden og analyser fra eksperter, debatører og førstehåndskilder, som kun kan bruges én gang, vil avisens journalister fremover kun interviewe hinanden.

Når først én journalist har interviewet en anden om et givent emne, vil denne journalist nu kunne interviewes som ekspert på området af en tredje, der derefter vil være ekspert og kunne interviewes af en fjerde.

Dermed kan fakta og holdninger genbruges i det uendelige, i stedet for brug-og-smid-væk-tilgangen til viden og perspektiver på tidens begivenheder.

Jeg har brudt med denne tankegang, og ringet til manden bag tiltaget, for at høre mere om denne radikale genopfindelse af journalistikken.

“Hvor lang tid holder den gennemsnitlige nyhed?” spørger chefredaktør Bjørn Løwenstein-Wildmarck retorisk og tøver, mens han venter på mit svar. Mens jeg tænker, fortsætter han sin talestrøm. “Tidligere havde en artikel faktisk en ganske pæn livscyklus. Et enkelt Alt For Damerne-blad kunne holde en familie beskæftiget i ugevis for hundrede år siden. Men der er sket et skred i kulturen. Vi er blevet vant til at alting er billigt og tilgængeligt i overflod, og derfor har vi vænnet os til et absurd overforbrug af hurtigt produceret indhold. Vi gider ikke længere læse nyheder fra sidste uge. Hvis nyhederne ikke er nye, er de ikke længere interessante. I guder! Da jeg var barn, læste vi den samme avis i flere måneder, før vi købte en ny. Den gamle skulle først slides op!”

Det er denne problematik, som den højrøvede avis prøver at løse.

For det er jo ikke en gratis omgang at producere så mange nyheder. Én ting er den finansielle omkostning, som jo dog kan dækkes ved at hæve abonnementspriserne, tilføre mere invasive reklamer, og at bygge betalingsmuren højere og højere, mod himmelen, mod himmelen!

Men den sande omkostning er de klimamæssige.

For det går bare ikke at lave så mange reportager og svulstige interviews med forskere, eksperter og meningsdannere. Vi skal blive meget bedre til at genbruge, hvis vi ikke skal slide Moder Jords skød ned til knoglen. Og det hænger bare ikke sammen med at producere nye interviews og debatindlæg hver eneste dag, hos hvert eneste medie.

Og derfor er Informations tiltag så modigt og beundringsværdigt.

Hvorfor spilde ressourcer på et helt nyt interview med en Ukraine-ekspert om den seneste udvikling i den specielle militærkrig, når nu et interview fra 2005 om Irak-krigen stadig er brugbart og kun meget lidt slidt?

En alternativ tilgang, som bl.a. den politisk neutrale avis Pio-Pio har taget, er at overtage andres artikler og viderebringe dem som deres egne. Dette er også en god måde at redde verden på.

Her på Magasinet Kunstnerisk kigger vi på mulighederne for at gøre vores journalistiske produktion mere bæredygtig. Vi har overvejet at gå over til AI-genereret indhold, men hvad nu hvis de kunstige intelligenser bliver intelligente nok til at danne en fagforening? Så går jorden da først under!

Vi har også overvejet at udgive de samme artikler hver måned, og bare lade som om de er nye hver gang. Det kan dog have en negativ slagside næste gang, vi hæver abonnementspriserne.

Måske ender vi bare med at udvande kvaliteten, så der bruges færre journalistiske råvarer per artikel.

Hvis du synes at kvaliteten af de artikler og nyheder, du læser, er stærkt faldende, så kan du trøste dig med at det hele sker i bæredygtighedens ånd. Vi journalister plagierer, genbruger, sjusker og fusker ene og alene for at redde klimaet, verden og fremtiden. Og det er da egentlig ret cool af os.