Guitarer har i årevis været elektriske, i stedet for at køre på benzin

Hvorfor er det først nu, at bilen følger guitaren, og dropper de fossile brændstoffer?

Del denne artikel:

En elektrisk guitar under opladning. Foto: Erik Albergo
En elektrisk guitar under opladning. Foto: Erik Albergo

I disse år er der flere og flere, der får sig en elektrisk bil i stedet for deres gamle benzin- eller dieselhakker.

Godt!

Og ikke et øjeblik for tidligt!

Faktisk kan man klø sig i nakken og undre sig over at det har taget så lang tid at nå til dette punkt. Hvorfor er det først nu, at der for alvor sker noget på denne front?

Vi skal langt op i det 21. århundrede, før folk så småt begynder at droppe den der fæle, forurenende gamle benzinkværner. Men hvis vi kigger væk fra bilindustrien, har elektrificeringen været godt undervejs mange steder i meget lang tid. I mange lande har man i mands minde udelukkende haft elektriske tog. Den diesel-motoriserede tandbørste var blot en fase.

Og den elektriske guitar har for længst væltet sin benzindrevne forgænger af markedet.

Hvornår har du sidst set en guitar, der kørte på benzin? Sådan bliver det snart – om guderne vil – også med bilerne på motorvejen. Nu er jeg en af de få, der er gamle nok til rent faktisk at huske den benzindrevne guitar, og jeg skal hilse og sige at det var godt at den blev udfaset.

Nuvel, der var god power på og den trak kraftigt til, især i de rigtig mudrede riffs.

Men den var også bare lidt af en katastrofe. Osen hang dødstungt i luften i sådan en mindre koncertsal, især hvis der både var lead- og rytmeguitar, og så truede totaktsmotoren altid med at overdøve tonerne i de stille passager.

Og vi har alle hørt om dengang Chuck Berry løb tør for benzin lige midt i “Roll Over Beethoven”! Det var en fadæse uden lige, og det var dér, musikbranchen så sig selv i øjnene og for alvor omfavnede elektrificeringen.

Jimi Hendrix var som bekendt meget aktivistisk på det punkt, og som den early adopter, han var, havde han aldrig spillet andet en elektrisk guitar. Faktisk nåede han aldrig i sit alt for korte liv at prøve at spille benzin-guitar.

Bob Dylan var en anden pionér, der gjorde meget for den grønne omstilling, da han “gik elektrisk” i 1965. Olieindustriens lobbyister kaldte ham for “Judas”.

Udover den mindskede klimabelastning, har den elektriske guitar mange fordele fremfor den benzindrevne – akkurat ligesom ved bilen. Mindre motorstøj gør at man kan opnå en mere clean sound, der egner sig godt til jazz og country. Og accelerationen er markant bedre med el, hvilket virkelig kan mærkes i de hurtige guitarsoloer, der har et helt andet tempo end de havde i gamle dage.

Der er også det faktum, at der ikke kommer udstødning fra en el-guitar, hvilket mindsker behovet for udluftning i koncertsalene. Vi kan derfor bedre nyde hashtågerne og blive dejligt kontaktskæve, uden at bekymre os om forureningen.

Der var med andre ord kun fordele ved at skifte væk fra benzin, og over til el i musikken.

Så nu mangler vi bare at bilerne følger med.

Hvor svært kan det være?

Nogle mener at vi skal satse på brint-biler i stedet. Men det er en dårlig idé. Vi ved allesammen hvor stor faren for eksplosioner er ved brint. Vi husker alle forsøgene med brint-guitarer – det var noget skidt. Den britiske guitargud Shanny Simmons omkom jo famøst på scenen i 1974, da han speedede for hurtigt op under en guitarsolo, ramte en forstærker, og eksploderede. Det kan vi ikke lade ske igen.

Hverken på scenen, eller i trafikken.

El er det eneste rigtige. Både når det kommer til biler, og når det kommer til guitarer.

Så køb nu bare en Tesla, for fucks sake. Jeg er så tæt på at blive rig på mine aktier!


Datasamtykke

Vi ønsker dit samtykke til at indsamle persondata om IP-adresse, ID og din browser til statistik og marketingformål.

Disse oplysninger videregives ikke til tredjeparter, og du kan altid trække dit samtykke tilbage ved hjælp af linket Administrér samtykke i sidefoden. Dine valg anvendes på hele websitet.

Afvis
Accepter