Kunstner tager æren for samtlige kunstværker, der nogensinde er lavet

De fleste af os kender kunstneren Ivan Q for hans arbejde med kunstbevægelsen “Radikal Minimalisme” – navnlig at han i forlængelse af den æstetik aldrig havde skabt et eneste kunstværk. I foråret 2021 interviewede jeg ham om dette, i en stor portrætartikel for Magasinet Kunstnerisk.

Men nu har piben fået en helt anden lyd for Vesterbros helt egen Ivan Q. For at høre mere, møder jeg ham på en kombucha-facilitet i det indre København, og her beder jeg ham om at forklare sin nye kunstneriske retning.

“Dybest set gik der en prås op for mig,” fortæller han. “Jeg indså at det gav da hat mening, det der jeg havde kørende før. Jeg kunne ikke længere se mig selv i øjnene hver morgen i mit selfie-cam, og ærligt påstå at jeg ikke havde lavet noget kunst. Lad os nu bare være ægte her. Det har jeg sgu da. Jeg har da lavet masser.”

Hvad gjorde du så?

“Ja, det første jeg gjorde var at gå i gang med at slette en masse posts på de sociale medier, hvor jeg sagde at jeg ikke havde lavet noget kunst. Den gik ikke længere, jo. Heldigvis laver jeg mest stories, så der tager bevismaterialerne sig lidt af sig selv, kan man sige. Hverken Skat eller FBI fanger mig dér. 7-9-13, hæhæ.”

Vi har alle sammen set din pressemeddelelse på TikTok, men jeg kunne godt tænke mig at høre om din åbenbaring direkte fra din egen mund.

“Jomen, det jeg kom frem til var jo, at jeg har lavet alt kunst. Totalos. Det hele. Rub og stubbern.”

Det er ret fascinerende. Hvad fik dig til at indse det?

“Jeg havde lige set en Avengers-film natten før, og den kunne jeg pludselig huske, at den havde jeg da lavet. Og så hørte jeg en fed sang af Michael Jackson på Spotteren, og tænkte tilbage på den gang, jeg lavede den. Det var gode tider. Det var mig, der stod bag Black Or White. Har du egentlig læst Krig og Fred? Den er jeg ret stolt af. Har dog ikke selv fået læst den endnu, tho. Den er hella lang.”

Jeg synes, det er virkelig flot at du står frem med det her. Hvad siger etablerede kunstnere, som Steffen Brandt, Quentin Tarantino og Megan Thee Stallion, til at det nu viser sig, at det er dig, der har lavet alle deres værker?

“Nogle af dem er lidt sure. Mange af dem er temmelig overraskede. Bob Dylan har sendt mig et langt takkebrev, så det er meget nice. Det er i øvrigt mig, der har skrevet det brev. Jeg har ikke hørt fra Megan endnu.”

Der har også været rettet skarpere kritik mod din udmelding, især fra litteraturverdenen. Her tænker jeg specifikt på Jonathan Franzen, der har kaldt dig – og jeg citerer – en “fartbag on wheels”. Har du nogen kommentar til det?

“Altså, alle har jo ret til at synes det, de vil. Jeg synes heller ikke hans bøger er nogle af mine bedste værker, men jeg må jo stå ved dem, for jeg har skrevet dem. Det kan jeg ikke løbe fra.”

Mens Ivan Q slubrer sin femte kombucha i sig, fortæller han mig om nogle af de mange spændende malerier, skulpturer og kunstinstallationer, han på det seneste har måttet erkende, at han står bag. Han tilstår i et ømt øjeblik at han i dagevis havde kæmpede med at acceptere at det var ham, der havde komponeret Carl Nielsens Tågen letter. “Fucking skrammel,” tilføjer han.

Et spørgsmål om copyright

Siden kunstneren over dem alle kom med sin chokerende afsløring, har der været stor tumult i kunstneriske og juridiske kredse, samt blandt journalister, politikere og kværulanter. Udmeldingen har kastet hele den hidtidige forståelse af ophavsret og den kreative proces ud af vinduet. Selvom mange mener, at Ivan Q – som den retmæssige skabende kraft bag alt, hvad der kan anses som kunst – har en moralsk ret til at stå som ene indehaver af al copyright, er der også kritiske røster i koret. De mener, at de individer, der tidligere blev anset som værende kunstnerne bag nogle af Ivan Qs værker, bør bibeholde om ikke hele ophavsretten, så en del af den. Af sentimentale og historiske årsager, samt som en økonomisk støtte, for at begrænse den del af året, hvor “kunstnerne” behøver at sove på gaden, til sommerhalvåret.

I sidste ende er det dog et mindretal, der aktivt protesterer mod den nye virkelighed. Og der vil jo altid være et vist post-faktuelt segment, der er udenfor rækkevidde.

Et større problem er den legale proces bag overførslen af al ophavsret til et enkelt individ, uanset hvor genial, det har vist sig at Ivan Q er. Europa-Parlamentet har nedsat en hastekommission, der har til opgave at skrive en lov, der kan ophæve tidligere copyright-situationer hurtigst muligt.

Denne lov forventes at blive vedtaget enstemmigt, hvilket burde løse problemet indenfor EUs grænser. Langt sværere bliver det i Rusland, USA, Storbritannien og andre u-lande. Ursula von der Leyen, EUs top dawg, har dog tirsdag udtalt, at denne detalje forventes at kunne løses ved at give et par hjælpepakker og donationer som “smørelse”.

De fremmeste juridiske spekulanter og analytikere mener, at problemet vil være løst inden udgangen af 2022.

Hvad bringer fremtiden?

Tilbage står spørgsmålet om hvad Ivan Q nu vil bruge sin tid på. Når først man har skabt alt kunst nogensinde, hvor går man så hen herfra? Er der flere verdener at erobre?

Det spørger jeg mesteren om, efter vi har begivet os videre til en snasket shawarma-anstalt, og han har fået snablen i sin tredje grande pitakebab.

“Tja, jeg trænger til en pause, i hvert fald,” fortæller han mellem store bidder af branket kebab. “En lille ferie må være på sin plads, tænker jeg. Lanzarote, nok. Jeg må lige se hvad man kan slippe afsted med, når man ikke er vaccineret. Det der corona er et totalt scam, by the way. Jeg så en vild YouTube-live…”

Her må jeg afbryde Ivan Q, og stille mit spørgsmål igen.

“Okay, okay, ja. Jeg skal lige se an hvad mit næste træk skal være. Jeg har ret mange ideer til nye kunstværker, går jeg ud fra. Jeg må holde øje med Netflix dér. Og så tror jeg måske, jeg skal en tur til Louvre, måske hente min Mona Lisa med hjem. Den er meget sweet. Måske også Michelangelos David, af mig. Den kan også noget.”

Jeg er nysgerrig efter om han mon også har kryptoplaner, og har overvejet at gå ind i NFT’er, nu da han ejer alt kunst. En NFT (Non-fungible token, red.) er et unikt digitalt objekt, hvis ejerskab uforgængeligt registreres i en “blockchain,” og dermed ikke kan bestrides. I de seneste år har mange berømtheder, “kunstnere” og meme-skabere solgt digitale værker for store beløber. Nu, da det er kommet frem at Ivan Q står bag alt kunst, må NFT-markedet være af stor interesse for ham, spekulerer jeg. Retmæssigt må ejerskabet af alle tidligere NFT’er – hvis samlede salgspriser løber op i mange milliardær – skulle rettes, så de peger på den sande bagmand i stedet. Og derudover har han nu også råderetten over alle andre digitale objekter, der kan anses for kunst. Det finansielle potentiale er endeløst, tænker jeg.

Forsigtigt spørger jeg til hvad han har gjort af overvejelser om NFT. Han kigger længe og tænksomt på mig, mens han tygger.

“NFT? Er det ikke amerikansk fodbold? Jeg har ikke lige tjekket, men jeg er ikke sikker på, det er kunst.”

Er der andet, du kan røbe om dine umiddelbare fremtidsplaner?

“Nej, det tror jeg ikke. Som sagt ved jeg ikke hvilke projekter, jeg har på vej, men jeg glæder mig til at se dem. Det er lidt hårdere end jeg havde forventet, at have lavet alt kunst. Faktisk kan jeg ikke se ret mange film eller høre ret meget musik længere. Jeg er blevet meget selvkritisk overfor mine gamle værker, især de flere hundrede år gamle. Jeg er sgu ikke sikker på, det alt sammen er så godt. Jeg troede faktisk at jeg var en ret tight kunstner, men nu hvor jeg har set noget af det lort, jeg også har lavet, så er jeg ikke længere så sikker. Så jeg overvejer lidt på om jeg ikke bare skal sige, det var godt nok, og så gå på pension.”

Skal verden så være uden ny kunst i fremtiden?

“Ikke nødvendigvis, tænker jeg. Nu har jeg styret skuden i nogle tusind år, og jeg har alt i alt gjort det rimelig godt, hvis jeg selv skal sige det. Hvis man ikke tæller ting som Godfather, der er pisse kedelig. Jeg har gjort et godt stykke arbejde. Nu kan det være, der snart skal nogle nye folk til. Så kan nogle andre end mig prøve at lave kunst i den kommende tid. Og hvem ved, måske genfinder jeg en dag inspirationen, og opdager at det er mig, der har skabt deres kunstværker.”

Tak for at have taget tid til at tale med mig i dag. Jeg ved, du har meget travlt.

“Egentlig ikke. Tak for kebabo.”

Ivan Q’s værker kan opleves i samtlige kunstgallerier, museer, biografer, koncertsale, boghandlere, biblioteker, skoler, private hjem, klippehuler, og mange flere steder.

Her på redaktionen på Magasinet Kunstnerisk glæder vi os til at anmelde de næste par tusind kunstværker fra det store geni.

---