Sådan gør du din kunst mere politisk
Følg disse 7 trin og transformér dine kreative sysler til vrede ideologiske debatstartere

Efter en lang arbejdsdag, er det rart at komme hjem og være lidt kreativ. Man har brug for at lukke verden ude, og bare udfolde sig på sine egne præmisser.
Måske strikker du. Måske maler du akvarel. Måske bygger du modelhuse, figurer i Lego, eller lægger perleplader. Men du ved hvor vigtigt, det er at være kunstnerisk og kreativ. Og hvor vigtigt, det er at koble fra.
Men i disse tider med Folketingsvalg og ophedet politisk diskurs, har du så overvejet hvad din kunst siger?
Jovist, du har hæklet en giraf. Men hvad fortæller det os om kommunalreformen?
Og dine lerfigurer – hvordan italesætter og udfordrer de udlændingedebatten? Har de noget at sige for eller imod skattelettelser?
Her får du 7 lette trin til at transformere dine små, uforpligtende kreative projekter til aggressivt politiske debatindlæg. Tid til at give din hjemmestrikkede hue en provokerende partisk kant!
#7 Tag stilling til om Den Kinesiske Revolution i 1949 var retfærdig
Hvis du synes at Mao var en fin gut, der var totalt ufejlbarlig og uanstændigt sexet, så kan du lægge vægt på at bruge røde nuancer i dit næste kreaprojekt. Du kan desuden meditere over fraser fra Den Lille Røde, eller arbejde med mønstre inspireret af Kulturrevolutionen. Du kan f.eks. male en total mangel på spurve, eller du kan tegne det modsatte af Peter Plys, hvilket er den kære leder Xi Jinping, som nærmere kan sammenlignes med en stor viril reje, hvilket er et oplagt motiv at forme i Fimoler…
Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter.
Abonner på Magasinet Kunstnerisk i dag, og få adgang til podcasts, video, stories og vores komplette arkiv af spændende artikler og anmeldelser
Du bliver et mere lykkeligt og kulturelt acceptabelt menneske, hvis du giver os dine penge!
Køb abonnementAbonnerer du allerede? Log ind