“Hvis de vil spise som hjorte, må vi vel skyde dem som hjorte”

Mange af os har en veganer i vores liv. Måske en kusine, måske en kæreste, måske begge dele. Vi tolererer dem, holder af dem, lytter tålmodigt til deres ophidsede klamamser om osteindustriens ondskab. Vi anser dem som mere eller mindre almindelige mennesker. Men sådan er det ikke alle steder.

I den vestjyske landsby Skarnstrup har man fået nok af veganerne og deres tyranniske indflydelse. Her ser man dem som en trussel mod de danske værdier – frisind, hygge og fremfor alt vulgære mængder af lunken leverpostej. Og landsbyens indbyggere har besluttet sig for at kæmpe for det, der betyder mest for dem.

Jeg møder formanden for den lokale modstandsbevægelse, VegaNej, i et fugtigt skovbryn, der dobler op som byens gågade. Erling Krogh er en tung mand med tyndt hår, klædt i camo og med et jagtgevær over skulderen. Han skal fortælle mig alt om byens nye tiltag.

“Jamen, det hele startede jo med de satans veganere,” beretter han på svulmende vestjysk. “De er jo ikke rigtig kloge, vel? Det blev vi i hvert fald hurtigt enige om til aftenbajer med mandskoret. Så vi besluttede os for at gøre noget ved det. Og så skrev vi et brev til dem, der har magten heromkring, og vi fik rimelig snildt signal til et go-live på det her projekt. Der var ikke noget bøvl der, hverken hos bordelmutter Olga, Hells Angels eller vores regionsrådsformand Richard Tannhäuser. Så vi implementerede den nye politik i hele Skarnstrup.”

Kan du kort fortælle hvad denne politik går ud på?

“Det er sgu så simpelt som fandens gummiand. Hvis du ser en veganer, har du ret til at skyde skarpt. Der er åben jagt på de perverse skruebrækkere, selv udenfor den vanlige jagtsæson. De skal bare nakkes, skal de. Der er ikke så meget pjat der. Hvis de vil spise som hjorte, må vi vel skyde dem som hjorte.”

Og – undskyld, jeg spørger – men hvad er det helt konkret, veganerne har gjort?

“De findes. Altså, for at sætte det lidt på spidsen, ikke også? Det føles lidt som et overgreb, på mig, personligt. Det er et slidt ord efterhånden, men jeg føler mig sgu lidt krænket. Der er lidt MeToo over det. De vil os det ondt, hele bundtet. Har du kigget ind i en veganers øjne? De har ikke nogen sjæl. Der er sgu ingen hjemme, kun fanden og hans pumpesok, og han er ikke længere velkommen i Skarnstrup. Ikke siden affæren i 1988, med Monrad Langballes får…