Knud ejede slaver i halvfemserne

Det var en anden tid, påpeger den shitstorm-ramte vestjyde

Del denne artikel:

Knud Jørgensen, forhenværende menneskeejer. Foto: Jonathan Cosens
Knud Jørgensen, forhenværende menneskeejer. Foto: Jonathan Cosens

Det var en anden tid dengang. Man så slet ikke på tingene på samme måde, som vi gør i dag. Og det er vel ikke retfærdigt at dømme fortiden ud fra nutidens værdier?

Knud Jørgensen fra Videbæk i det vestjyske muld mener at vi bør holde tingene adskilt.

“Det er simpelthen noget farligt snusk, at vi går og dømmer folk for noget, der skete for meget længe siden, og var helt normalt,” fortæller han mig. “Bare fordi det ikke ser så pænt ud med nutidens briller. Alle dem, der prøver at få Napoleon cancelled for sit kvindesyn. Eller forkaster alt Charlie Chaplins hårde arbejde, bare fordi han var et major creepshow. Det er noget snusk, er det.”

Hvis der er nogen, der ved hvad de taler om, er “Kongen af Videbæk”, Knud Jørgensen. Han er nemlig kommet i lidt af en shitstorm på det seneste. Selv kalder han det en heksejagt. Blandt det “woke” segment i Københavns fine saloner, er han heftigt omdiskuteret.

Det har han været, siden TV-2 (bandet, ikke kanalen) for to uger siden udgav en dokumentar om hvordan “Kong Knud” i 90’erne ejede slaver, der arbejdede på hans plantage.

Han har hidtil ikke villet stille op til interview, fordi det – ifølge ham selv – var under hans værdighed. Men takket være Magasinet Kunstnerisks betragtelige rødvinsbudget, er det alligevel lykkedes at overtale ham til at fortælle sin vinkel på historien.

Vi mødes derfor på en McDonalds ved en rasteplads langs Holstebromotorvejen. Det er her, man får regionens bedste nuggets, fortæller han mig med et konspiratorisk glimt i øjet. Mens vi snakker, kværner han adskillige dusin af de små kyllingehappere, alle badet i en hjemmelavet dressing, som han har smuglet med ind i sit ærme.

“Jeg synes det er noget frygteligt vås at tage den her historie op nu, på denne måde. Det synes jeg. George Washington ejede jo for pokker også slaver, og ham er der ingen, der er ude efter. Sidst jeg tjekkede, var han stadig i præsident i USA. Så det dér med at putte en skydeskive i skridtet på mig, det nægter jeg simpelthen at anerkende. Bare fordi det nu er ildeset at eje et par mennesker, til at gøre alt det trælse arbejde, så kan vi jo ikke bruge øjeblikkets normer til at underkaste fortidens synder en eller anden form for inkvisition. Sket er sket. Nu synes jeg bare, vi skal se fremad.”

Du syntes ikke at det er problematisk på nogen måde, at du frem til 1998 ejede syv personer, som arbejdede gratis for dig?

“Overhovedet ikke. Det var jo en anden tid! Det er mange år siden jeg solgte min sidste slave, og jeg er totalt ude af det game. Og jeg var jo ikke ene om det, forstår du. Alle, jeg kender i Vestjylland, havde da også slaver på deres bomuldsplantager. De byggede også jernbanen, og den er der jo ingen, der brokker sig over.”

Undskyld, kan jeg lige hoppe tilbage en gang – du sagde at du solgte din sidste slave? Mener du ikke, at du frigjorde personen fra deres trælbundne tilværelse?

“Nej, Juan? Ham fik jeg 10.000 kontant for på Skjern Studemarked. Et røverkøb for den anden, skal jeg hilse og sige, men jeg havde accepteret at den ikke gik meget længere. Det var jo ikke længere de glade 80’ere, og moralpolitiet var så småt allerede begyndt at røre på sig. Så det virkede som et godt tidspunkt til at lukke ned, mens festen var god. Og for de penge kunne jeg godt få en hæderlig traktor i stedet.”

Jeg må tilstå, jeg er lidt overrasket. Hvis ham her Juan umiddelbart kunne erstattes af en traktor, hvorfor gjorde du så ikke bare dét længe før?

“En traktor er et meget specialiseret stykke mekanik. Den er fin nok til nogle ting, men ikke alt. Her på Mac’en – for eksempel – har de jo heller ikke erstattet ‘kassepersonen’ med et piskeris, vel? En slave kan være meget god at have. Har du prøvet at få massage af en traktor? Det er bare ikke det samme.”

Knud Jørgensen bruger nu, efter eget udsagn, maskiner i sin bomuldsproduktion. Foto: Karl Wiggers.
Knud Jørgensen bruger nu, efter eget udsagn, maskiner i sin bomuldsproduktion. Foto: Karl Wiggers.

Ved du hvad der er blevet af Juan? Jeg ville være meget interesseret i at snakke med ham. Også bare for at høre om han er okay.

“Tja, sidst jeg hørte noget, gik det meget godt. Han var stadig et meget produktivt stykke ejendom. Han var vist på en minkfarm, og arbejdede meget tilfredsstillende. Men det er en del år siden. Nu er der jo ikke engang minkfarme, så hvem ved.”

Kan du give mig navnet på Juans køber? Nu begynder jeg at blive ret bekymret for ham.

“Som sagt, Juan har det fint. Alle mine slaver er solgt til velrenommerede virksomheder, så der er ikke noget at komme efter der. Men hvad en virksomhed som Skarve Foods så går og gør med det udstyr, de køber, det er vel deres egen sag. Pointen er, jeg er altså en fin fyr, og jeg har ikke ejet slaver i årevis. Så det er noget pjat, at det er mig, der skal slæbes gennem den her heksejagt.”

Ja, jeg begynder da at blive meget mere nervøs for tingenes tilstand. Alt hvad du kan fortælle mig om disse ofre for menneskehandel vil være kærkomment modtaget, og så vil jeg samarbejde med polititet om at få opsporet ofrene og ført dem hjem til deres familie…

“Ja, okay, fint – men har du tænkt dig at købe den kværn eller ej? Nu synes jeg efterhånden bare, vi snakker udenom her.”

På dette tidspunkt i interviewet bliver det tydeligt at der er sket en misforståelse, og Knud Jørgensen troede at jeg var der for at se på hans gamle motorcykel, som han har sat til salg på Den Blågrønne Avis. Da det går op for ham, at jeg er journalist, afbryder han interviewet. Før han går, tilbyder han mig et gavekort på et års forbrug af slavearbejde i bytte for ikke at skrive en artikel om ham.

Jeg tog selvfølgelig ikke imod tilbuddet. Men jeg gik med til at kigge på motorcyklen, og jeg endte sådan set med at købe den. Så nu har jeg nogle nyheder, jeg skal finde ud af at overbringe min kæreste.

Og så har jeg jo egentlig for travlt til at gå og bekymre mig om Juan. Så lidt godt kom der da ud af det.


Datasamtykke

Vi ønsker dit samtykke til at indsamle persondata om IP-adresse, ID og din browser til statistik og marketingformål.

Disse oplysninger videregives ikke til tredjeparter, og du kan altid trække dit samtykke tilbage ved hjælp af linket Administrér samtykke i sidefoden. Dine valg anvendes på hele websitet.

Afvis
Accepter