Radikalisér dig selv i det nye år

Tid til en mere ekstremisk udgave af dig selv?

Del denne artikel:

Giv ekstremisme en chance. Foto: Aedrian Jürgensen
Giv ekstremisme en chance. Foto: Aedrian Jürgensen

Ifølge kalenderen, er vi kommet ind i et nyt år. Det er et godt tidspunkt til at gøre status og tage et friskt kig på sit liv. Er du den, du drømte om at være? Eller sidder du fast i dårlige vaner og gamle tanker?

Hvorfor ikke udnytte det friske, uspolerede år til at ruske op i dig selv?

Har du f.eks. overvejet at blive radikaliseret?

Der er mange gode ideologier, religioner og sekter, som du kan lade dig opsluge af, og som hjertens gerne vil omskrive din selvforståelse fra bunden af.

Du skal bare vælge én, så gør de resten af arbejdet for dig. Det er lige så nemt, som at skifte bank eller bande!

Uanset hvilken spændende retning, du vælger at gå i, så skal du nok få den gamle, trælse hjerne vasket ren og fyldt op med betagende budskaber og intens sindelagskontrol. Du får en masse friske, nye indtryk, og du får tømt ud i alt det gamle skrammel, du har slæbt med dig. Og du kan gøre en forskel i verden ved at hjælpe med at bygge et nyt samfund op – hvad enten det er et kalifat, en søorganisation eller et politisk parti.

Et klassisk valg, når man ønsker at blive radikaliseret, er Islamisk Stat eller Al-Qaeda. For de meget old-school er der også den katolske kirke eller Manchester United.

Socialdemokratiet har også meget at byde på, hvis du leder efter noget lidt spicy.

Der er også kulturelle klubber, som Scientologisk Forening eller Den Månegale Marsmission.

Hvis du længes efter noget mere nervepirrende og adrenalinpumpende, kan du også overveje en dommedagskult, såsom Foreningen Atomkraft Ja Tak, The Ayn Rand Institute eller FIFA…

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter.

Køb abonnement

Abonnerer du allerede? Log ind

Datasamtykke

Vi ønsker dit samtykke til at indsamle persondata om IP-adresse, ID og din browser til statistik og marketingformål.

Disse oplysninger videregives ikke til tredjeparter, og du kan altid trække dit samtykke tilbage ved hjælp af linket Administrér samtykke i sidefoden. Dine valg anvendes på hele websitet.

Afvis
Accepter