Hvad taber vi i kunsten, når cigaretten går op i røg?

Indlæg af Asger Kuhlau-Barron, erhvervsmand, debattør og akvarelmaler.

Den ensomme cowboy med en cigaret dinglende fra mundvigen.

Den rige bankdirektør med den overdådige cigar.

Den hærdede søulk, der peger med sin pibe.

Er vi klar til at udviske denne ikonografi, strangulere disse arketyper, og gøre betydningen umulig at tyde for de kommende generationer? Vi risikerer at forulempe utallige kunstneres visioner og hårde arbejde, hvis vi undertrykker tobakkens symbolske betydning og narrative funktion. Utallige film, bøger, malerier, fotografier, tegneserier, dækservietter – alle vil miste en nøglekomponent, der var med til at gøre dem til en ophøjet del af vores kultur, og noget der rører os dybt hver især.

Der er i disse dage megen snak om at forbyde tobaksalg, og det er som om at for hver dag, der går, underlægges denne stolte branche nye drakoniske restriktioner og gebyrer, der primært har til formål at kvæle det frie marked og straffe dem, der er succesfulde. I denne hetz og heksejagt, er det dog ikke kun de dygtige og handlekraftige forretningsmænd, der lider grusomt. Det er også hele kunst- og kulturmiljøet, og i forlængelse – alle, der forbruger og nyder dets frugter. Vi skærer med andre ord vores kulturarvs strube over, hvis vi pålægger den ædle tobaksindustri nogen som helst begrænsninger i dens virke…