Indlæg af Dennis Bramsen, manuskriptforfatter og blogger.
Filmbranchen kan være et koldt og hårdt sted. Det kan hele den kreative branche. Man blotlægger sin sjæl og står nøgen hen, mens man underkastes afvisning, ydmygelse og løfter, der aldrig bliver opfyldt. Men jeg har ret til mine følelser, og til mine ideer og visioner, og jeg er villig til at tage kampen op.
Jeg føler, at jeg bliver undertrykt. Så er det sagt. Jeg føler mig frosset ude af industrien. Jeg har så mange historier at fortælle, men ingen vil lade mig komme til orde. Ingen vil producere mine manuskripter. Jeg har solgt mange af dem (for ganske pæne beløber, hvis jeg selv skal sige det), men de kommer aldrig frem til lærredet. Jeg har skrevet en rørende og inderlig historie om hvordan det er at være sort, slave og lesbisk i 1800-tallets USA, men ingen vil give mig platformen til at lade dette vigtige perspektiv blive hørt. Det synes jeg er ret problematisk.
Derfor tager jeg til orde nu. Jeg står frem og lægger mine kort på bordet…
Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter.
Abonner på Magasinet Kunstnerisk i dag, og få adgang til podcasts, video, stories og vores komplette arkiv af spændende artikler og anmeldelser
Du bliver et mere lykkeligt og kulturelt acceptabelt menneske, hvis du giver os dine penge!
Køb abonnementAbonnerer du allerede? Log ind