Deadfucker Lovelace laver Soul-Metal som få andre

Der er få, der virkelig mestrer at forene de fyldige og sexede grooves fra bedroom jam-soul med headbanger-heavy metals tunge og forvrængede guitarer og trommer. Det er en svær kunst. Mange har prøvet, og mange har fejlet. Især huskes Drakes katastrofale flop-album fra 2012, “Die in my Arms”, og Slipknots forvaklede “loverboy”-fase sidst i 00’erne.

Men Deadfucker Lovelace gør det sgu. Og godt.

Han laver den slags sange, der egner sig lige smukt til date night med kæresten og de hårdeste mosh pits på Copenhell. Og samtidig altid er et hit på bryllupsfesternes dansegulv. Når det virker, er det magisk. Og det virker altid.

Man skulle ellers ikke have troet, han ville ende der, når man hører Deadfucker Lovelace’s jazz-inspirerede debutalbum, “esophagus puncture” fra 1998. Langsomt men sikkert har han dog perfekteret genren soul metal i så høj grad, at han i dag er næsten synonym med den. Selvom der er mange andre udmærkede kunstnere indenfor genren, er det ham, alle kender.

Når man ser på hans ydmyge opvækst i Montreal, Canada, er det fascinerende hvilken rejse Deadfucker Lovelace – som har det borgerlige navn Elias Kaufmann – har været på. Hans onkel…