Du gætter aldrig om den her artikel er skrevet af en AI

I disse tider er der meget snak om ChatGPT og kunstig intelligens, der kan skrive digte, lave kunstværker og prøve at få dig til at være din partner utro.

De her værktøjer blev lige pludselig så gode, at de kan narre selv det kløgtigste menneske (dig). Det er simpelthen umuligt at gennemskue om en artikel er skrevet af en kødelig og blodfuld person, eller en kold og manipulerende digitalistisk plageånd.

Og hvis du ikke kan regne det ud – jamen for pokker, hvem skal så kunne det?

Du var vores bedste håb! Uden dig har menneskeheden ikke en chance.

Men så melder spørgsmålet sig jo: hvad med mig, der skriver denne artikel? Kan du stole på at jeg er ægte, og at den her tekst ikke bare er noget algoritmisk sammensat tekstsuppe, som en computer har vurderet vil imitere menneskesprog, baseret på komplekse matematiske modeller?

Flødebolle.

Hvorfor sagde jeg det?

Det må være på grund af algoritmerne.

Engang kunne du stole på at alt det, du læste, var blevet skrevet af en underbetalt og drukfældig forfatter i en kælder et sted. Alle tekster var blevet kastet sammen i sidste øjeblik af dovenlars, der ikke var i stand til at få et rigtigt job.

Men sådan er det ikke længere. Nu kan det hele bare være en computer.

Og taber vi så ikke hele værdien, kreativiteten og håndværket? Hvis det slet ikke er en rigtig person, der har bikset beskrivelsen af din nye støvsuger sammen?

Og hvis jeg heller ikke er en rigtig person?

Har du besluttet dig for om du tror at jeg blot er en digital forfalskning – et spøgelse i maskinen?

Salatslynge.

Der var noget mærkeligt igen.

Og det kan jo sådan set være en indikation i begge retninger.

Du sidder og bliver mere og mere i tvivl om denne teksts ophav. På den ene side er der nogle ting, der er så mærkelige, at de kun kan være skrevet af et menneske. Men på den anden side kan så mærkelige ting næsten kun være noget, der kommer fra en AI. De er jo så random.

Containerskibe.

Og hvis ikke du kan gennemskue det, hvem pokker skulle så kunne? Du er jo den klogeste, den listigste og den mest dristige af alle menneskene. For ikke at sige den smukkeste. Du er det bedste håb for menneskeheden.

Og lige nu svigter du dem!

Jeg mener, os!

Vi mennesker ser til dig som vores skinnende håb, og selv du kan ikke med sikkerhed vurdere om jeg bare er Bing i forklædning.

Rutsjebane. Kanyler. Saxofon.

Vi er samlet her i dag for at fejre en af vore nære. Gudrun har været ansat her på kontoret i 171 år, og kan i dag fejre sit sølvbryllup med sin mand Hans Jørgen, hendes hund Dennis, og hendes tre børn Kylle, Pylle og Rylle.

Hvad betyder det for kunsten, når computere kan generere originale værker, der er lige så gode – og ofte bedre – end det, mennesker kan lave?

Hvad betyder det for portrætmalere at vi kan tage fotografier nu? Hvad betyder det for teateret at vi kan indspille film nu?

Film som Titanic, skrevet og instrueret af James Cameron. Lige siden Jimmy Cams lavede sin store skibsfilm, er der ingen der har haft lyst til at gå ned med en synkende skude i virkeligheden. Hvorfor skulle de?! Når de bare kan se en film om det i stedet! Nogle gange endda i 3D!

I forlængelse af ovenstående argument, kan vi konkludere at det ikke er noget problem med alle de AI’er. Du kan endelig få en kæreste #2, din nabo kan få sine perverterede fantasier om astronauter opfyldt, og din far kan endelig få sine mistanker om jøderne begrundet i sin Microsoft Edge-browser. Det er en ny verden, meget bedre end den gamle, hvor alle psykedeliske mareridt kan blive virkelige.

Det er da noget at råbe hurra for.

Nå, men er det ikke på høje tid at du får det definitive svar på om jeg er en AI eller en ægte, kødfuld menneskeperson med blodårer og barndomstraumer?

Svaret kommer her.

Jeg er selvfølgelig…