Sådan opdrætter du rejer i dit badekar
Rejer er årets mest trendy kæledyr. Skal du med på bølgen?
Rejesafari er en populær rejseform. Men hvad hvis vi sagde at du også kan se rejer – i dit eget hjem?
Det mest populære kæledyr lige nu er det nuttede lille krebsdyr, der har sparket hunden, katten, kapivaren og nøgenrotten af tronen som danskernes foretrukne dyr at have i hjemmet.
Måske var det også noget for dig?
En reje giver ikke bare timevis af sjov, du knytter også et tæt, emotionelt bånd til den. Den bliver i allerhøjeste grad en del af familien. Du kan putte med den i sofaen om aftenen, og du kan fornøjes over de mange tricks, den kan lære. Og så er den fantastisk tyverialarm, når du ikke er hjemme – ingen ubudne gæster kommer ind, når rejen vogter!
Der er mange spændende aktiviteter for dig og din kælereje. Du kan bl.a. gå til konkurrencer i rejehop, eller bare besøge en af din kommunes mange rejepladser. Det er sundt for din reje at socialisere med andre rejer fra samme generation.
Nogle mener at det er dyremishandling kun at have én reje. Man bør som minimum have 50, siges det, for at rejen kan leve under forhold, der ligner dem, den ville have i det fri.
Der er dog ikke nogle egentlige beviser for at en enlig reje ikke kan have lige så langt og lykkeligt et liv som en vild reje.
Det vigtigste er at du tager din rejepleje seriøst. En reje skal luftes hver dag, og den skal have en sund og nærende kost, med både frisk frugt, græs og gode stykker kød. Rejer skal desuden stimuleres mentalt, f.eks. ved at løse problemer eller lave krydsord. Der er kun ballade med en understimuleret reje.
Hvis man ikke vil have en reje fra spæd, er det meget forståeligt. De er meget krævende i deres tidlige dage, og kræver både meget træning og aktivering. En reje rejer trods alt ikke sig selv.
Heldigvis kan man adoptere en voksen reje ved at gå til en rejendomsmægler, der kan sørge for det perfekte match til din familie. Du vil trods alt nødig have den gale reje ind i dit hjem!
Her kommer vores syv bedste tips til dig, der overvejer at lukke en reje ind i dit hjerte.
#1 Bør man eje eller leje en reje?
Ikke alle er klar til det store økonomiske ansvar, som det er at anskaffe sig en reje. Derfor kan det være fornuftigt at starte med at leje én i en periode, for at se hvordan det går. Der er mange velrenomerede rejebureauer at vælge i mellem, f.eks. Spies Rejer…
Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter.
Abonner på Magasinet Kunstnerisk i dag, og få adgang til podcasts, video, stories og vores komplette arkiv af spændende artikler og anmeldelser
Du bliver et mere lykkeligt og kulturelt acceptabelt menneske, hvis du giver os dine penge!
Køb abonnementAbonnerer du allerede? Log ind