Hold en kunstnerisk jul i år

Hjemmelavede gaver, krea med familien og en total afvisning af pøblens klichefyldte og kommercialiserede mainstream-julebavl

Del denne artikel:

Julekrea, på den kunstneriske måde
Julekrea, på den kunstneriske måde

Det er blevet juletid igen. Og selvom vi ikke har nogen regering, kan vi stadig mødes med vore nære i det kølige mørke til en fejring af julen, lyset og nissepersonerne.

Et af højdepunkterne ved julen er at hygge med familien og udfolde sig kreativt. Vi folder julehjerter, laver svampeholdige juledekorationer og former marcipankonfekt til øjeblikkelig konsum. Det er dét, det hele handler om; samværet med dem, der står vores hjerter nær, og at hygge med traditionerne.

Men det bliver også bare lynhurtigt kliché, kikset og kommercielt.

Vi folder allesammen de samme julestjerner fra Netto efter samme opskrift, æder allesammen brunkager fra Karen Wolff, og hører allesammen Mariah Carey og Marilyn Manson på repeat på Spotify.

Var i år ikke året, hvor du skulle prøve noget nyt, i stedet for bare at rette ind og gøre som resten af pøblen?

Hvor er kreativiteten og det kunstneriske islæt i din families hyggelige sysler? Hvor er de provokerende budskaber, de udfordrende materialer og de banebrydende perspektiver på verdenssituationen?

Er det ikke dét, julen i virkeligheden handler om?

Det mener vi. Og derfor har vi taget fat i Delilah Tuktuk Sørensen, for at få nogle gode tips. Hun er tusindkunstner, renæssancekvinde og opsøgende kreativitetskonsulent, og så ved hun alt om at sprænge de kunstneriske rammer.

Du kender hende fra DR2 programmerne Smagsdomstolen, Afviser du typen og Det folkelige elfenbenstårn, samt hendes hit-podcast Du er hvad du forbruger – affald. Hun har desuden udgivet sin egen kulturkanon og det skønlitterære værk 100 kendte personer, jeg har været i seng med, og som har pissedårlig smag.

Her kommer 51 gode råd, til at bringe lidt mere opfindsomhed, provo og kant ind i dit julepynt, julesmåkager og julelandskaber.

#51 Et stykke marcipan med fatale mængder cyanid i konfektskålen

Ægte marcipan indeholder lidt bittermandel – det er noget af det, der giver den velkendte smag. Og hvad gør bittermandler bitre?

Blåsyre – også kendt som cyanid, selvfølgelig.

Men den smule, der normalt er i marcipan, er så små mængder, at det ikke engang er sjovt.

Giv din julekonfekt et fedt lille pift, ved at inkludere et stykke, der dræber øjeblikkeligt.

Det har for længe været for trygt at stykke hele trynen ned i godtefadet. Bring lidt spænding og action tilbage i julen!

Delilah Tuktuk Sørensen beskriver det som “et festligt alternativ til den klassiske russiske roulette.” For hvad kunne være mere festligt end lille Timmy-Valdemar i krampetrækninger på vej til hospitalet, og de flotte lys fra ambulancen, der kaster et magisk juleskær over verden…

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter.

Køb abonnement

Abonnerer du allerede? Log ind

Datasamtykke

Vi ønsker dit samtykke til at indsamle persondata om IP-adresse, ID og din browser til statistik og marketingformål.

Disse oplysninger videregives ikke til tredjeparter, og du kan altid trække dit samtykke tilbage ved hjælp af linket Administrér samtykke i sidefoden. Dine valg anvendes på hele websitet.

Afvis
Accepter