Det dér kunne jeg også have lavet
Vores anmelder er ikke imponeret over Michelangelos statue David
Okay okay, jeg ved det godt. Alle steder, hvor der udstilles kunst, er der altid én eller anden der siger det: “Det dér, det kunne jeg da også have lavet.” Og nej, for det meste kunne de ikke have lavet det. Stor kunst kræver store evner, inspiration og hårdt arbejde. Og som professionel anmelder burde jeg vide bedre end at sige det.
Men come on, lad os være ærlige. Det dér kunne jeg sagtens have lavet. Du kunne også.
Vi kigger på Michelangos berømte (berygtede?) statue af en fyr, der hedder David. Alle har set den. Og måske er det derfor, vi alle tager for givet at det er stor kunst. Fordi vi kender den. Men tag et kig mere. Gransk værket. Det er i virkeligheden slet ikke så imponerede, når først man tager et frisk, kritisk blik.
De store linjer sejler, og detaljerne er sjuskede. Og det er lidt et begyndertræk at arbejde i marmor – et notorisk let medie, at bearbejde. Så det er jo ikke fordi det ikke er pænt – det er skam en meget fin statue – men lad os nu ikke lade som om den er noget specielt. Der er tusindvis af lige så gode statuer, der også rent faktisk har noget at sige, et budskab bag, en dybere mening. Det dér – det kunne hvem som helst have gjort…
Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter.
Abonner på Magasinet Kunstnerisk i dag, og få adgang til podcasts, video, stories og vores komplette arkiv af spændende artikler og anmeldelser
Du bliver et mere lykkeligt og kulturelt acceptabelt menneske, hvis du giver os dine penge!
Køb abonnementAbonnerer du allerede? Log ind