Rapper opfører alle Mozarts strygekvartetter

I sidste weekend skete det, som ingen havde regnet med.

Den hårde gade-rapper Lil JunkMås holdt koncert, og programmet var ikke bare én, men alle de strygekvartetter, som Wolfgang Amadeus Mozart nåede at komponere i sit tilpas korte liv.

Jeg havde måske set det komme ved hans divertimenti – de sparker rimelig besk numse.

Men strygekvartetterne – det er alligevel lidt uden for normen. Hvordan i Elon Musks grønne verden kan de dog genfødes i rappens hængerøvede klæder, som en Tupac Fugl Fønix?

Det måtte jeg høre med mine egne stive ører.

Derfor købte jeg en billet til Lil JunkMås’ koncert Lider For Mozart’s Bider. Jeg var lidt skuffet, da jeg så at der ikke var nummererede pladser (det er der til alle andre koncerter, jeg går til). Men så så jeg at koncerten ikke engang var i Lille Vega, men i Mini Vega, og det forklarer det bedre. Der er ifølge brandvæsenet forsvarligt plads til 41 personer i lokalet. Billetformidlingen solgte 22.000.

Der var med andre ord lagt op til en fest.

Jeg ankom i mit stiveste puds og med mine mest hængerøvede bukser. Det var et forsøg på at imødekomme begge kulturers beklædningsmæssige ståsted, og det viste sig at være lige i øjet (ligesom flere shots i aftenens løb var).

Da de første 15.000 mennesker så småt var ankommet, begyndte det at røre på sig på scenen. Jeg var lidt overrasket over ikke at se et eneste strygerinstrument på scenen, men det er jo selvfølgelig også en nyfortolkning til en helt anden genre, det her. Jeg måtte have et åbent sind.

Da DJ’en dukkede op, havde han en Casio keytar spændt på. Okay, der er rigtige instrumenter i spil, tænkte jeg lettet. Så var jeg mere tryg.

Og så kom stjernen i showet til syne.

Lil JunkMås var in the house.

I dagens anledning havde han fået en tatovering af Mozart i sin pande, og alle i publikum var der så meget for det. Taget løftede sig. Nu var det fedt.

Måsen lagde ud med en af de prøjsiske kvartetter, Nr. 23 i F-dur. Lidt i den letbenede ende for min smag, men han gjorde det sgu godt. Han formåede at vikle nogle snedige rim ind i andensatsens andante, og gav en smuk sviner til sin ærkerival, Snazzy FòkUFazë. Han landede den flot med allegro‘en, og vi var i gang.

Derefter tog han alle seks wienerkvartetter uden afbræk, og både han og hele publikum havde tabt pusten. Vi kiggede alle pænt den anden vej, mens han tog tre baner. Og så var han klar igen.

Tog det over 7 timer at nå igennem alle Mozarts strygekvartetter, omfortolket til hård hip-hop?

Nej.

Det tog præcis 7 timer, på minuttet. Måsen er måske til junk, men han er ikke en sjusk. Hans arbejdsmoral er ikke til at lukke op og skide i, faktisk stik modsat. Det var stilet, stramt og skarpt iscenesat.

Jeg var skeptisk, men han vandt mit hjerte. Og så knuste han det, pulverisede det og sniffede det.

DJ Congosnegl gjorde det også rigtig godt. Men hans keytar-soloer kom lige lovlig tæt på jazz, for min smag. At blande to genrer er nok! Vi behøver ikke at blande noget lodden bebop ind i det!

Ellers kunne det simpelthen ikke have været meget bedre. Kun knap 800 mennesker omkom i moshpitten, og det er efter sigende en rekord (i den lave ende) for JunkMås.

Rygtet forlyder at hans næste projekt bliver at opføre Mahlers store symfonier, i fællesskab med Gulddreng. Og de har tænkt sig at turnere nordvestsjælland med showet.

Det bliver så vildt, og jeg har tænkt mig at være i første række ved hvert eneste show.

Jeg har ikke altid været fan af Lil JunkMås og hans misogynistiske og ud-druggede mafia-rap. Men fuck mig i oboen om ikke manden kan sine strygekvartetter. Den kadence i d-dur var drugs nok for mig, især fordi jeg var på drugs imens.