Album: “I Wish I Had A Dick, So You Could Suck It” af Shelly Tamilok

Et forrygende folk-pop-album, der er gået de flestes næse forbi

Del denne artikel:

“I Wish I Had A Dick, So You Could Suck It” (2020)
“I Wish I Had A Dick, So You Could Suck It” (2020)
Vi anbefaler løbende vores favorit kunstnere og kunstværker. Der laves så meget skrammel i dag, at vi gerne vil fremhæve de guldkorn, der ellers let bliver overset. Din guide til dét, der er din tid værd!

Alle kender Shelly Tamilok fra hendes kæmpehit “We Might Not Be Family After All” fra 2017. Den sang var decideret uundgåelig den sommer, og den satte den unge canadiske sangerindes navn på alles læber. Desværre endte hun, som så mange andre, med at blive synonym med sit store hit – hun er så uløseligt forbundet med sangen, at hendes øvrige musik er blevet totalt overset.

Og det er synd!

For som hendes hardcore fans vil fortælle dig, er “We Might Not Be Family After All” faktisk ikke en af hendes bedste sange. Det er bare den, der blev stor. Da hun nægtede at putte sangen på albummet “I Get Wet When It Rains” (2017), blev det en kommerciel fiasko. Men hun blev en darling blandt hipstere og kritikere.

Og sådan skete det, at hun i 2020 udgav årets måske bedste album, uden at ret mange opdagede det. Med “I Wish I Had A Dick, So You Could Suck It” leverede hun en smagfuld, drømmende og medrivende folk-plade, med lige akkurat nok pop-kick til at få foden til at tappe i takt.

Vi har bedt vores skribenter om at gennemgå albummet spor for spor – fra åbningsnummeret “All My Bitches Ride The Bus” til den ultimative lukker, “Fuck The World And The World Fucks You Back” – og forklare dig præcist hvorfor det her bør være din yndlingsplade fra de seneste 15 år.

#1 All My Bitches Ride The Bus

Af Karla Friis-Nord

Lige fra de første toner på pladen ved at man, at det her, det er verdensklasse. De labre akustiske guitarakkorder snørkler sig rundt om én, som en liderlig pytonslange, og omfavner én på en både blid og overfusende måde. Man er simpelthen magtesløs allerede fra introen.

Og så træder Shelly frem på scenen, og hælder sin sirupssøde og røgslørede vokal ind i dit øre. Fuck, det er lækkert.

Og derfra bygger nummeret bare, og bygger, indtil en saftig sousafon-solo giver et velfortjent afbræk. Da nummeret efter alt for korte 3:22 slutter brat, er du godt og grundigt forført. Og du er klar til mere.


#2 I Like Cats

Af Hugo Vanggaard

Alle kan lide katte, og sådan er det bare. Dette nummer fanger dermed en universel folkestemning, der bare ikke kan fornægtes.

Med et hip-hop-beat, en kontrabas og en harmonika som underlægning, giver Tamilok den fuld gas på en ørehænger, man kunne forestille blive skrålet på bodegaer og snuskede værtshuse verden rundt.

Da hun i b-stykket genfortæller plottet fra den tredje Star Wars-film, virker det forvirrende og desorienterende ved første gennemlytning. Men når du hører sangen igen, fanger du pointen, og du er hooked.


#3 Bootitude (feat. GunMack Blyat)

Karsten Agger Jakobsen

En blid tværfløjte. Fjerne, dovne bongotrommer, der kalder dig ind i mørket i din sjæl. Og så hvisker Shelly Tamilok i dit øre: “It was me that ate the donut hole…

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter.

Køb abonnement

Abonnerer du allerede? Log ind

Datasamtykke

Vi ønsker dit samtykke til at indsamle persondata om IP-adresse, ID og din browser til statistik og marketingformål.

Disse oplysninger videregives ikke til tredjeparter, og du kan altid trække dit samtykke tilbage ved hjælp af linket Administrér samtykke i sidefoden. Dine valg anvendes på hele websitet.

Afvis
Accepter