Album: “I Wish I Had A Dick, So You Could Suck It” af Shelly Tamilok
Et forrygende folk-pop-album, der er gået de flestes næse forbi
Alle kender Shelly Tamilok fra hendes kæmpehit “We Might Not Be Family After All” fra 2017. Den sang var decideret uundgåelig den sommer, og den satte den unge canadiske sangerindes navn på alles læber. Desværre endte hun, som så mange andre, med at blive synonym med sit store hit – hun er så uløseligt forbundet med sangen, at hendes øvrige musik er blevet totalt overset.
Og det er synd!
For som hendes hardcore fans vil fortælle dig, er “We Might Not Be Family After All” faktisk ikke en af hendes bedste sange. Det er bare den, der blev stor. Da hun nægtede at putte sangen på albummet “I Get Wet When It Rains” (2017), blev det en kommerciel fiasko. Men hun blev en darling blandt hipstere og kritikere.
Og sådan skete det, at hun i 2020 udgav årets måske bedste album, uden at ret mange opdagede det. Med “I Wish I Had A Dick, So You Could Suck It” leverede hun en smagfuld, drømmende og medrivende folk-plade, med lige akkurat nok pop-kick til at få foden til at tappe i takt.
Vi har bedt vores skribenter om at gennemgå albummet spor for spor – fra åbningsnummeret “All My Bitches Ride The Bus” til den ultimative lukker, “Fuck The World And The World Fucks You Back” – og forklare dig præcist hvorfor det her bør være din yndlingsplade fra de seneste 15 år.
#1 All My Bitches Ride The Bus
Af Karla Friis-Nord
Lige fra de første toner på pladen ved at man, at det her, det er verdensklasse. De labre akustiske guitarakkorder snørkler sig rundt om én, som en liderlig pytonslange, og omfavner én på en både blid og overfusende måde. Man er simpelthen magtesløs allerede fra introen.
Og så træder Shelly frem på scenen, og hælder sin sirupssøde og røgslørede vokal ind i dit øre. Fuck, det er lækkert.
Og derfra bygger nummeret bare, og bygger, indtil en saftig sousafon-solo giver et velfortjent afbræk. Da nummeret efter alt for korte 3:22 slutter brat, er du godt og grundigt forført. Og du er klar til mere.
#2 I Like Cats
Af Hugo Vanggaard
Alle kan lide katte, og sådan er det bare. Dette nummer fanger dermed en universel folkestemning, der bare ikke kan fornægtes.
Med et hip-hop-beat, en kontrabas og en harmonika som underlægning, giver Tamilok den fuld gas på en ørehænger, man kunne forestille blive skrålet på bodegaer og snuskede værtshuse verden rundt.
Da hun i b-stykket genfortæller plottet fra den tredje Star Wars-film, virker det forvirrende og desorienterende ved første gennemlytning. Men når du hører sangen igen, fanger du pointen, og du er hooked.
#3 Bootitude (feat. GunMack Blyat)
Karsten Agger Jakobsen
En blid tværfløjte. Fjerne, dovne bongotrommer, der kalder dig ind i mørket i din sjæl. Og så hvisker Shelly Tamilok i dit øre: “It was me that ate the donut hole…
Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter.
Abonner på Magasinet Kunstnerisk i dag, og få adgang til podcasts, video, stories og vores komplette arkiv af spændende artikler og anmeldelser
Du bliver et mere lykkeligt og kulturelt acceptabelt menneske, hvis du giver os dine penge!
Køb abonnementAbonnerer du allerede? Log ind