Jesper er en kreativ person
Han har en masse originale ideer, samt viljen og midlerne til at føre dem ud i livet

Mød Jesper Krumholz. Han er den slags kreative begavelse, du ville ønske din far havde været (i stedet var han bare en alkoholiker med en grim Toyota). Jesper kan det hele – pileflet, perleplader, lort på dåse, you name it. Jesper er manden for det. Du kan ikke hamle op med Jesper. Du skal faktisk slet ikke prøve. Du skal ikke sige dit job op, for at følge dine drømme. Jesper har allerede opfyldt dine drømme, og indkasseret gevinsten. Hans pensionsopsparing er meget stærkere end din.
Nogle mennesker kan bare noget helt særligt. Jesper er en af disse mennesker. Det er ham du skal se op til, ikke Robert Downey Jr. og Helle Helle. Jesper er the shit, som man siger på nudansk.
Har du set et smukkere menneske? Jesper er model (se ham i ugens Netto-katalog), samtidig med at han maler impressionistiske landskaber på døren til paradis. Du skal slet ikke prøve at blive som Jesper, for han er once in a lifetime.
Drømmer du om at blive singer-songwriter, og røre folk med dine sange om hjertesorg og underlivsbetændelse? Jesper har skrevet alle dine sange og har taget copyright på dem. Du skal betale Jesper hver gang, du synger dem. Men Jesper er gavmild, og Jesper er god, så du kan få mængderabat på at udtrykke dine egne tanker. Så længe, du krediterer Jesper, er Jesper glad, og så længe Jesper er glad, er du glad.
Se solnedgangen! Den er Jespers…
Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter.
Abonner på Magasinet Kunstnerisk i dag, og få adgang til podcasts, video, stories og vores komplette arkiv af spændende artikler og anmeldelser
Du bliver et mere lykkeligt og kulturelt acceptabelt menneske, hvis du giver os dine penge!
Køb abonnementAbonnerer du allerede? Log ind