Med fisken som medie

Unikt kunsthåndværk lavet af tun, aborre og helleflynder

Del denne artikel:

Fisk på vej til at blive kunst. Foto: Ulla Bendtsen
Fisk på vej til at blive kunst. Foto: Ulla Bendtsen

Kan fisk være kunst? Det mener kunstnergruppen KØØLY fra Ebeltoft, der er begyndt at udforske dette spændende og utraditionelle medie til at skabe tankevækkende kunstværker.

Gruppen startede med at lave skulpturer af is, og har derfor erfaring med kunst, der er midlertidig og hurtigt nedbrydes af sig selv. For dem handler det om at acceptere det flygtige ved tilværelsen og at værdsætte dét, der er nu, fremfor at fiksere sig på bevaring for evigheden.

Det var derfor helt naturligt at begynde at lave skulpturer af fiskebestanddele. De fik i forvejen meget af deres is fra fiskemandens overskud, og at overtage restfisk var en oplagt udlægger. Her spiller det midlertidige og forgængelige også en stor rolle. “Efter et par dage er det lidt svært at holde til lugten,” siger Rolf Unkrich fra KØØLY. “Man kan vende sig til det. Men efter et par uger har kunstens form forandret sig så meget, at vi ikke rigtig kan sige at det er vores kunst længere. Naturen begynder at gå ind og blive en aktiv medskaber, så det er jo spændende at se. Til sidst er der ikke så meget tilbage fysisk – tit er der en del fluer – men det handler også meget om oplevelsen. Det er også dén, folk gerne vil betale for…

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter.

Køb abonnement

Abonnerer du allerede? Log ind

Datasamtykke

Vi ønsker dit samtykke til at indsamle persondata om IP-adresse, ID og din browser til statistik og marketingformål.

Disse oplysninger videregives ikke til tredjeparter, og du kan altid trække dit samtykke tilbage ved hjælp af linket Administrér samtykke i sidefoden. Dine valg anvendes på hele websitet.

Afvis
Accepter