Jazz er slet ikke rigtig musik

Hvis man siger noget ofte nok, så bliver det til sidst sandt. Helt af sig selv. Det er sådan kejseren fik de famøse klæder. Men den uforulempede virkelighed bag den vedtagede sandhed spøger og nager stadig. Man kan mærke, at noget ikke helt stemmer, selvom man ikke tør lade sig selv indse det.

Og sådan er det med jazz, den infernalske støj. Det omtales altid som musik, vi tænker privat på det som sådan, og nogle få af os har måske endda trænet os selv til at kunne udholde, og måske endda elske det. Men det er altsammen løgn. Det er blår i øjnene. Jazz er ikke musik, og har aldrig været det.

Det er en mistanke, vi alle har næret i vort stille sind, en privat tanke, vi ikke har turdet ytre af frygt for udskamning, hån, spot og latterliggørelse.

Men et nyt forskningsprojekt har endelig fattet modet til at påtale kejserens påklædning – eller mangel på samme. Gennem et dybdegående studie med deltagerobservation, interviews, psykologisk profilering og AI-baserede lydanalyser er de faktiske kendsgerninger nu kommet frem.

Jazz er ikke musik, og har aldrig været det. Det er bare noget, de såkalde “musikere” står og finder på i øjeblikket, uden nogen mening eller sammenhæng. Det er simpelthen bare tilfældige lyde og støjende udgydelser, der opstår uden ordentlig varsel. På et evidensbaseret plan, konkluderer det videnskabelige studie, er der ingen målbar forskel på den såkaldte “jazz-musik” og et barn, der slår på en gryde med en hammer.

Det er kommet som en stor lettelse verden over at denne tabuiserede, men uomtvistelige virkelighed endelig er blevet sagt højt og videnskabeligt bevist. Mange af os kan nu endelig stoppe med at lyve for os selv og andre, og smide de Miles Davis-plader, vi følte os forpligtet til at eje for at fremstå dannede og kulturelle, ud på den forbandede skrotplads, hvor lortet hører hjemme.

WHO har annonceret at de arbejder på at klassificere jazz som støjforuening, og dermed decideret sundhedsskadeligt ved længere tids eksponering…