Jo større, jo bedre — Gør kunsten objektiv igen

Slut med subjektive vurderinger af kunst. Det er på tide at det er værkets størrelse, der afgør dets kvalitet

Foto: Eric Redd
Foto: Eric Redd

Det ligger i tidsånden at vurdere verden omkring os i forhold til én selv, og ens egen, personlige oplevelse. Tiden er til egoisme, narcissisme og mig-først-agtighed; alt ses gennem den selvcentrerede, subjektive linse. Det handler ikke om fænomenernes egentlige, objektive natur – den er underordnet i forhold til individets eget perspektiv.

Denne socialkonstruktivistiske syge er et produkt af universiteternes overanalyserende, navlepillende, fluffy og værdipolitiske kultur. Og den har ødelagt vores forhold til kunsten, som samfund.

Kunsten er – ligesom så meget andet i disse dage – blevet reduceret til et egotrip, noget der kun har betydning, hvis det vedkommer “mig”. Alle objektive standarder for god kunst er gået fløjten. Nu til dags kan selv Michael Kvium være stor kunst, hvis den enkelte lige føler for det.

Det skal stoppe, skal det.

Vi må og skal tilbage til et fornuftigt og rationelt forhold til verden, hvor ting har en iboende værdi, og den bliver respekteret. Vi skal bort fra denne unødige og omsiggribende subjektivisering af noget så åbenlyst målbart og vejbart som kunst. Vi kender alle rammerne og hensigterne med kunst, men det store universitetssegment lader som om at de gamle regler ikke længere gælder. Det gør de.

Det er på høje tide at vi fastsætter en universel standard for kvalitet i kunst – i hvert fald for Danmark, gerne for EU, og helst for hele verden. Og det er åbenlyst hvilken metrik, der bør være bærende i den endelige kvalitetsvurdering af et kunstværk.

Størrelsen.

Og det er klart, det er at sætte det på spidsen. Det er ikke kun størrelsen, som i de fysiske mål i centimeter. Det ville give en uretfærdig fordel til visse typer af kunstværker, der uden problemer kan skaleres op. Derfor bør vægten også tælle med i vurderingen, og den endelige dom bør være en syntese af de relevante parametre, herunder højde, bredde, dybde, vægt og massefylde.

Så snart denne meningsfulde målestok for et kunstværks kvalitet – hvor meget, det fysisk fylder – er på plads, vil vi se en ny generation af kunstnere spire frem og boltre sig frejdigt i et befriet kunstnerisk rum, hvor der er højt til loftet og ideer kan vokse sig til den størrelse, de fortjener. Og de kunstnere, der er i stand til at producere på en stor skala, vil også blive belønnet tilsvarende. Og modsat vil de, der ikke magter at levere noget af en anstændig størrelse, automatisk blive sorteret fra i kunstverdenen.

Der vil endelig komme orden og fornuft i dette felt, der for tiden er plaget af sygelige analytiske konstruktioner, tåbelige teorier, og subjektive synsninger. Det vil blive en ny tid, et skønt nyt paradigme for danskerne…

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter.

Køb abonnement

Abonnerer du allerede? Log ind

Datasamtykke

Vi ønsker dit samtykke til at indsamle persondata om IP-adresse, ID og din browser til statistik og marketingformål.

Disse oplysninger videregives ikke til tredjeparter, og du kan altid trække dit samtykke tilbage ved hjælp af linket Administrér samtykke i sidefoden. Dine valg anvendes på hele websitet.

Afvis
Accepter