Statens Museum for Kunst solgt til saudiarabisk sheik

Samfundet bør ikke drive uprofitable virksomheder, udtaler regeringen

Del denne artikel:

Foto: Ida Tietgen Høyrup
Foto: Ida Tietgen Høyrup

Efter en mørklagt udbudsrunde, har regeringen i dag på et pressemøde annonceret at der er indgået en kontrakt om at frasælge Statens Museum for Kunst. Køberen er sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih fra Saudi-Arabien, og udenrigsminister Jeppe Klofoed fremhævede dette som et pragteksempel på Danmarks evne til at indgå i internationale handelsaftaler.

Den endelige pris blev 14 millioner kroner, og det erklærer regeringen og blå blok sig godt tilfredse med. “Jeg synes faktisk at det er en ganske god indtjening på nogle aktiver, der bruges meget lidt, og langt henad vejen er meget gamle,” siger Anne Egebo Christensen (S). “Nu har vi fået nogle penge ind i statskassen, og dem kan vi så øremærke til bedre velfærd for de ældre.”

Enhedslisten har som det eneste parti været stærkt kritisk overfor forløbet. Samtlige andre partier bakker op om salget, og Venstres Henrik Hansen kalder på Twitter Enhedslistens kritik for “ret typisk for de buzzkills. De er jo også bare stalinister hele bundtet.”

Det forlyder desuden at Aljomaih primært er interesseret i museets bygninger, og har planer om at destruere de medfølgende kunstværker. “Det er egentlig lidt synd, synes jeg. Noget af det er egentligt meget pænt,” udtaler nuværende direktør Jan Grauballe. “Vi undersøger muligheden for at købe nogle af værkerne tilbage igen. Men det bliver ikke billigt, det er er klart.”

De andre potentielle købere, der bød ind på udbuddet, inkluderer amerikanske Goldman Sachs og schweiziske Nestlé…

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter.

Køb abonnement

Abonnerer du allerede? Log ind

Datasamtykke

Vi ønsker dit samtykke til at indsamle persondata om IP-adresse, ID og din browser til statistik og marketingformål.

Disse oplysninger videregives ikke til tredjeparter, og du kan altid trække dit samtykke tilbage ved hjælp af linket Administrér samtykke i sidefoden. Dine valg anvendes på hele websitet.

Afvis
Accepter