Disney opkøber Disney

CEO Bob Chapek græd, for der var ikke flere verdener at erobre

Del denne artikel:

Med Disneys opkøb af Disney, er kredsløbet sluttet. Grafik: Holger Barsebæk
Med Disneys opkøb af Disney, er kredsløbet sluttet. Grafik: Holger Barsebæk

Disney-koncernen ejer stort set alt. De ejer Star Wars, Marvel, Muppets, National Geographic, utallige amerikanske tv-netværk, og meget mere. Der er med andre ord snart ikke mere, som Disney kan opkøbe.

Det var derfor en synligt berørt Bob Chapek, der trådte frem til koncernens store pressemøde i tirsdags. Chapek, der blev CEO i 2020 efter Bob Iger, kunne rapportere de skelsættende nyheder: Disney-koncerncen opkøber Disney-koncernen – sig selv – og slutter derfor et af de største kredsløb i menneskets historie. Slangen har ædt sin egen hale.

Hvad der nu vil ske, er uvist. Noget lignende er ikke sket siden romerriget invaderede romerriget ved Julius Cæsars hånd.

Chapek annoncerede ikke handlens nærmere detaljer, eller prisen som Disney skal betale for at eje Disney. Men ét er sikkert. Det har helt sikkert ikke været billigt.

Om det vil resultere i en kosmisk kollaps, med en gigantiske blå laser, der skyder mod himlen fra Disney World, vil kun tiden vise. Medieanalytikere har været ude og spekulere om det hele er en afledningsmanøvre fra Disney’s støtte til homofobisk lovgivning i Florida, men taget i betragtning af at det her måske vil sparke hele eksistensens kollaps i gang, virker det som en underordnet bekymring. Dommedagsprofeten Johnny Bymus bliver i disse dage interviewet af tv-stationer verden over om denne foruroligende udvikling…

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter.

Køb abonnement

Abonnerer du allerede? Log ind

Datasamtykke

Vi ønsker dit samtykke til at indsamle persondata om IP-adresse, ID og din browser til statistik og marketingformål.

Disse oplysninger videregives ikke til tredjeparter, og du kan altid trække dit samtykke tilbage ved hjælp af linket Administrér samtykke i sidefoden. Dine valg anvendes på hele websitet.

Afvis
Accepter