Tør, hvor andre fryser

Ekstra Bladet trodser den populære diskurs om energikrise og klimaforandringer, og har installeret gigantiske varmeblæsere på marker landet rundt

Del denne artikel:

Ekstra Bladet fyrer for fuglene i Fjerritslev. Foto: Frank Føllede Frederiksen
Ekstra Bladet fyrer for fuglene i Fjerritslev. Foto: Frank Føllede Frederiksen

Der er kommet et nyt provotiltag fra Ekstra Bladet, Danmarks næstmest magtkritiske medie (efter Magasinet Kunstnerisk, selvfølgelig). Vi har set lidt af hvert fra avisklassens frække drengerøv gennem tiden – alt fra skarp graverjournalistisk, over mindreårige side 9-piger, til voksenmobning af Søren Pave Poulsen. Der er med andre ord store forventninger til deres næste mediebegivenhed.

Og nu er den så landet.

I form af gigantiske varmeblæsere, som de har sat op på pløjemarker og legepladser landet rundt. De kører el, mens prisen er på sit højeste, og resten af tiden brænder de ekstra blyholdig benzin af sorteste skuffe.

Det forventes at den hæderkronede avis har en eller anden pointe med aktionen.

Da han blev adspurgt, ville chefredaktør Knud Bräx kun svare med en forberedt kommentar om ytringsfrihedens vigtighed og mediernes pligt til at revse magthaverne. Han fortalte bl.a. at det er

Imens er flere journalister fra mediet blevet taget i at sætte ild til garager, og sabotere kummefrysere i private hjem.

“Det er muligvis en bred protest mod den globale opvarmning, som Greta Thunberg er skyld i,” fortæller Lars Grämzack, medieforsker ved Københavns Universitet. “Det lader til at være en generel antikuldedagsorden, som kan være sparket i gang af at offentlige bygninger for tiden ikke må varmes op til over 11 grader. Det er sgu også pissekoldt. Der er istapper på mit kontor, og selvom de er gode i min morgen-gin&tonic, er det alligevel lidt nedern. Så jeg kan sgu egentlig godt forstå, at Ekstra Bladet lige vælger at trække i bremsen, og sige at det her, det er fandme noget gnøfferi og bagbordsindianeri. Det må man stadig sige, ikke? Alle er sgu så fucking følsomme nutildags. Man må ikke engang kalde en spade for en bøsserøv, uden at jøderne får deres kager galt i halsen. Så ja, Ekstra Bladet har fat i den lange ende, som altid.”

Selvom dele af befolkningen er forargede over at Ekstra Bladets tiltag er spild af strøm og brændstof, og generelt bare dumt, så er der altså også et væsentligt segment, der støtter op om det. En Gallup-undersøgelse viser at det især gælder folk, der har stemt på Danmarksdemokraterne, fans af Hobro IK, vestjyske EDB-assistenter, og racister.

Hvor længe avisen kan holde blæserne kørende, vil tiden vise. Indtil videre finansierer de det med reklamekroner og salget af kasketter med teksten “Make Denmark A Tropical Island Again”. Det rygtes også at Lars Seyer har doneret et beskedent antal millioner til sagen.

Ekstra Bladet har været igennem mange forandringer i de seneste år.

Under Henrik Qvortrup-Geisling blev der satset hårdt på hård porno og grænseoverskridende graverjournalistisk, og da han efter 1½ uge blev erstattet af Stig Oppenheimer, kom der igen nye baller på suppen.

Læs også: Ekstra-Bladet omlægges til en wiki

Her valgte man at fyre samtlige journalister og skribenter, og i stedet lade læserne selv skrive og omskrive artiklerne, med inspiration fra wiki’er som Wikipedia. Det viste sig dog indenfor få måneder, at perspektiverne blev for neutrale og nuancerede, og argumenterne for faktabaserede. Det markante fald i racisme, sexisme og anti-woke-aktivisme fik læsertallet til at styrtdykke.

Under den nye chefredaktør Knud Bräx, har man derfor genansat et minimum af journalister under betingelsen at de ikke er alt for saglige og moderate.

Nu ser vi så det første store resultat af det nye, rekonstituerede Ekstra Bladet, i form af nogle gigantiske varmeblæsere.

Om det er et bæredygtigt tiltag i længden, er endnu uvist, men hvis det bliver ved med at være så koldt her, kan det godt være at nogle af os her på redaktionen parkerer vores mås foran en af varmekanonerne.


Datasamtykke

Vi ønsker dit samtykke til at indsamle persondata om IP-adresse, ID og din browser til statistik og marketingformål.

Disse oplysninger videregives ikke til tredjeparter, og du kan altid trække dit samtykke tilbage ved hjælp af linket Administrér samtykke i sidefoden. Dine valg anvendes på hele websitet.

Afvis
Accepter